Bang & Olufsen Beocom 5
Bang & Olufsens nye trådløse telefon er både til almindelig telefoni og IP-telefoni (som Skype).B&O
BeoCom 5 er den nye trådløse telefon fra Bang & Olufsens tilbyder IP-telefoni og en trådløs Speaker Phone.
Med IP-telefoni kan du ringe og modtage opkald via din computers internetforbindelse, eksempelvis via Skype. Desuden har BeoCom 5 to samtalelinjer, hvilket giver mulighed for at have en linje til private opkald og en til arbejdsrelaterede - i samme telefonsystem og med op til otte håndsæt tilsluttet.
Alle håndsæt er sorte, men man kan vælge forskellige farvetemaer til displayet for at give hvert håndsæt sit eget udseende. Efter brug kan det lades enten i Speaker Phone, som er den trådløse enhed til håndfri samtaler, eller i en separat lader som kan stilles på et bord eller hænges på væggen. Laderen er udstyret med en magnet, som holder håndsættet på plads.
Når håndsættet er på standby, fremstår det ensartet sort og glaslignende, men når det sættes i laderen, vises det diskret oplyste, men iøjefaldende ur. Du kan vælge mellem at få vist tidspunktet almindeligt som tal eller med visere i form af cirkler, der ligner planeter i kredsløb. Når du tager BeoCom 5 håndsættet op eller begynder at bruge det, tændes baglyset i displayet og tastaturet gradvist.
Med den bærbare Speaker Phone, som desuden er en lader, behøver du ikke længere blive stående på samme sted, når nogen ringer til dig - tag den med dig rundt, mens du snakker. Fortsæt samtalen, og lad evt. familien deltage, uden at være bundet til ét sted.
"Det mest geniale ved BeoCom 5 er den bærbare Speaker Phone, der giver produktet sin unikke identitet i en verden, hvor mange nærmest går rundt med deres telefoner limet fast til hovedet".
Håndsættet giver dig et lige så detaljeret overblik over dine samtaler som på en mobiltelefon. Og navigationshjulet i aluminium gør det nemt at bladre igennem telefonbogen, opkaldslisterne og telefonens menuer. Hjulet har fire knapper rundt langs kanten og en midterknap til de mest almindelige funktioner.
BeoCom 5 er en DECT-telefon, der er designet til brug sammen med den dedikerede tolinjebase, BeoLine 2, men den kan også bruges som en telefon med én linje i et andet BeoCom system, f.eks. BeoCom 6000. Telefonbogen kan indeholde op til 400 numre og navne, hvis BeoCom 5 bruges sammen med BeoLine 2.
There is no reviews yet. Be the first to write us your opinion