Bang & Olufsen-B&O-Beosound 5-,:Tilbud
Beosound 5 i kasse med kabler og vægbeslag.
FAKTA:
Harddisk 500 GB
Formater/radio WMA, WMA Lossless. MP3, WAV, AAC/Internet
Fotoformater BMP, GIF, PNG, TIF, JPG
Video MPEG-1 WMV, MPJPG.
Skærm 10,4” 1024 x 768 pixel
Størrelse 305 x 190 mm.
Størrelse server 100 x 380 x 280 mm
SCROLL OG DU
SKAL FINDE! B&Os lykkehjul er en perle af de sjældne! En juke-boks du vil elske at have i din
stue, uanset om du er ung eller gammel, og hvor du i teorien kan finde al den musik, du ønsker.AKTA
Den store skærm indbyder til, at du trykker på de forskellige pladecovers eller kunstneren, men intet sker,
skærmen er helt død. Du skal i stedet dreje på de knapper, der sidder helt ude i siden af det store ”hjul”.
Oplevelsen bliver nu en tand bedre – du mærker pludselig, hvorfor du har solgt bilen for at få råd til Beosound
5. Hjulene føles lækre og glider med den helt rigtige modstand. Og det er det, det handler om: Følelser!
Når du køber B&O, køber du ikke med fornuften men med hjertet og øjnene. Du kører jo heller ikke Aston
Martin, fordi den kører langt på literen. Du gør det, fordi du vil have det bedste, og fordi det er fedt at eje
noget, hvor der er kælet for alle detaljer. At lave noget som er langtidsholdbart – både i ydelse og design – det
er B&O mester i, og Beosound 5 er et strålende eksempel.
Velkommen til det nye årtusinde vil vi fra T3 sige til vores venner fra Struer, for BeoSound 5 er en musikserver,
hvor du kan streame fra nettet, fra spillelister online eller fra den indbyggede harddisk. Der medfølger en stor
boks, du kan sætte hvor som helst – du styrer alt med det store betjeningspanel, der er lavet til at hænge på
væggen. Højttalerne skal helst være B&Os egne aktive, som tilsluttes boksen.
Lad der blive lys!
Der er dømt oplevelse ud over det sædvanlige, når du fyrer op under 5’eren. Hjulene på siden kaster en
lysstråle op på panelet, så du kan se, hvilket nummer, kunstner eller andet du peger på. Vi ved fra B&O, at det
er noget, de har brugt meget lang tid på. Og det er lykkedes – for her er ikke bare tale om en lysstråle, men en
der er let dæmpet i starten og ender i en klar stråle i ét punkt på skærmen. Det ser rasende godt ud.
Du bladrer løs i menuerne og kan vælge at sætte enheden op på forskellig måde, men titler og så videre står
altid i tre rundbuer på skærmen. Nogle på T3’s testhold mente, at bogstaverne godt kunne være en tand
større. De er nu sendt til den lokale optiker. Andre mente, at hjulet bevæger lysstrålen for langsomt. Dette er
alt sammen en smagssag. Pointen er, at alle syntes godt om B&Os nye musikserver.
Teknologisk set
Bag de lækre metalknapper og glasplader gemmer sig ”almindelig” teknologi. Skærmen er 10,4” stor og har en
opløsning på 1024 x 768 pixel, harddisken i serveren har en gigantisk 500 GB harddisk, der ifølge B&O er nok til
28.000 sange eller 1.000 cd’er.
Der benyttes WMA, WMA Lossless, MP3, WAV, og der er sørme også AAC fra Apple. Du kan streame video fra
serveren – mpg 1, wmv – vi taler her primært streaming af video fra nettet, og du kan streame fra
musikservere fra internettet og selvfølgelig også internetradio. Du kan også lægge billeder på disken og vise
dem på din fladskærm, men her er alt andet lige tale om en musikserver – billedsiden er en bonus.
Gammel vin på nye flasker?
Har B&O genopfundet det gyldne guldæg, eller er det gammel teknologi i ny lækker indpakning? Både og – de
har gjort det, de er bedst til: Taget teknologi som eksisterer og fungerer og gjort det til sit eget med det
innovative design og formidabel betjening.
Det er et ”må eje” produkt ud over det sædvanlige, og det bøjer vi os i støvet for. Vi er mere kede af prisen. Du
kan alt andet lige finde et system, der kan omtrent det samme og spille noget bedre for det halve. Men det er
ikke pointen med B&O, og trods vores indvendinger må vi indrømme, at vi overvejer at sælge alt for at eje
jukeboksen!
There is no reviews yet. Be the first to write us your opinion